+45 23 49 11 62

Hej, mit navn er Maria og jeg er uddannet hundefrisør. Du finder mig hos Gittes Hundeklip, hvor jeg har min egen plads i salonen.

I salonen vil du og din hund opleve rolige omgivelser og en god atmosfære, så det bliver en så positiv og stressfri oplevelse for din hund som muligt.

Af natur er jeg et meget rummeligt og roligt menneske. Jeg har altid haft en kæmpe kærlighed til hunde, og det at få lov til at arbejde med jeres hunde, er min helt store passion.

Håndtering af de hunde der kommer hos mig, sker altid på deres præmisser. Jeg bruger ingen former for fastholdelse eller fiksering af din hund, så din hund står frit på bordet under klipningen. Det er min erfaring, at det skaber en bedre relation mellem mig og din hund, og dermed bliver deres klipning en tryg og god oplevelse hver gang.

Er din hund ny i salonen, sætter jeg altid tid af til at lære den at kende, inden jeg påbegynder klipningen. Ingen hunde er ens og mange har desværre svære og traumatiske oplevelser hos tidligere hundefrisører med i bagagen, så jeg studerer altid temperament, nerver, humør – kæler med den og får den til at føle sig tryg i situationen.

Det er for mange en tillidssag at få deres hund klippet af en fremmed, men hos mig skal du ikke tøve med at stille spørgsmål, sætte krav til ønsket frisure og jeg er altid klar på at vejlede dig i din hunds pelspleje og trivsel.

Du er meget velkommen til at blive i salonen imens din hund bliver klippet. Sammen finder vi ud af hvad der er bedst for din hund.

Jeg glæder mig meget til at lære jeres hunde at kende, og tage godt imod hver enkelt hund i salonen.

Priser

Øvrige priser

Hvalpe intro 300 kr.

Væn din hvalp til at komme i hundesalon allerede fra den er 4-5 måneder. Jeg introducerer trimmer, sakse, klipper negle, rundt om øjnene, ørerne og de sanitære områder, helt stille og roligt, så din hund fra hvalp får en positiv og stille oplevelse første gang i salonen.

Pynt 300 kr.

Imellem 2 klipninger, kan din hund trænge til at blive klippet omkring øjnene, munden, poterne og de sanitære områder, så book en tid til pynt, og bliver din hund hurtig fin igen og kan klare sig til næste gang du har en tid.

Spa fra 400 kr.

Bad, føntørring samt gennembørstning af din hund.

Negleklip 100 kr.


OBS!

Alle priser er vejledende, og kan variere alt efter kvaliteten af pelsen på din hund, samt tidsforbrug. Vi aftaler en pris på forhånd inden jeg går igang. Filt-tillæg kan forekomme.

Når din hund kommer til mig i salonen, skal din hund være ny-luftet og så tør i pelsen som det er muligt.

Afbud skal ske 24 timer før aftalt tid. Ved udeblivelse opkræves et gebyr på 300 kr.

Til information, jeg trimmer ikke.

Tidsbestilling